TC overvejer forlængelse


Trods begrænset spilletid, så afviser Lyngbys Thomas Guldborg Christensen – TC – ikke at forlænge sin aftale med klubben. Det skriver bold.dk

TC blev hentet til klubben for to år siden og spillede en stor rolle på det hold, der året efter sikrede oprykning til superligaen. Men en operation før superligasæsonen betød, at forsvarsspilleren sad udenfor et halvt års tid. Selvom han nu er fit for fight, så er det ikke blevet til meget spilletid her i foråret. Alligevel udelukker han ikke at forlænge sin aftale med klubben:

– Jeg har talt med David (Nielsen, red.) om fremtiden, så vi er i dialog om, hvad der skal ske. Selvfølgelig vil jeg gerne spille mere, men omvendt er jeg meget glad i klubben, og jeg føler mig som en stor del af holdet. Det ligger lidt i kortene, at vi først taler videre, når sæsonen er helt forbi, og så må vi se til den tid, hvad vi bliver enige om, siger Thomas Guldborg Christensen til bold.dk.

  

Følg os på Facebook - Og få nyheden når den er ny!
 

Relaterede artikler på BillundOnline