Projekt-/Souschef i Bygge-og Anlægsafdelingen, Lyngby-Taarbæk Kommune


Vi søger en medarbejder som Projekt-/Souschef, der skal medvirke til at planlægge og gennemføre afdelingens byggerier og vedligeholdelsesprojekter på de kommunale ejendomme i samarbejde med dine kolleger og ledelsen. Vi arbejder teambaseret.

Som Projekt-/Souschef skal du være faglig sparringspartner for såvel ledelse som kolleger i Bygge- og Anlægsafdelingen samt Center for Arealer og Ejendomme. Du bidrager til organisationen med stærkt faglig viden og sørger for fremdrift i projekterne med hensyn til kvalitet, tid og økonomi. Du medvirker til at udvikle en professionel bygherreorganisation og realisere kommunens ’Ejendomsstrategi 2020’. Du skal kunne begå dig i en politisk organisation og yde service på alle niveauer. Desuden skal du bistå Bygge- og Anlægschefen i det daglige arbejde og herunder ansvar som teamkoordinator for to teams i afdelingen, som beskæftiger sig med byggeopgaver.

Hovedopgaver

  • Ansvar for ledelse af den samlede portefølje af byggeprojekter i kommunen
  • Faglig sparring til ledelse og kolleger i centret
  • Koordinere og sikre kvalitet, økonomi og fremdrift i projekterne
  • Bindeled for Center for Arealer og Ejendomme til kommunens øvrige fagcentre
  • Projektledelse af enkelte udviklingsprojekter – max. 20 % af tiden
  • Facilitere/gennemføre udviklings- og byggeprojekter med forskellige brugere primært via brug af eksterne rådgivere (rådgivende ingeniørvirksomheder mv.) og med blik for bl.a. løsninger og flere brugere -eks. skoler, bibliotek, idrætsanlæg mv. og tænkning i helhedsløsninger
  • Planlægning, sparring og rådgivning i forhold til kollegaer, chefgruppe, direktion og politisk niveau inden for fagområdet
  • Nedbryde komplekse problemstillinger og forventningsafstemme med brugere i forhold til byggeprojekter – muligheder og rammer, økonomi mv.
  • Medvirke til at etablere strategiske samarbejdsaftaler med eksterne bygherrerådgivere og servicevirksomheder/ bygningsvedligeholdelsesservice
  • Sparring i forhold til projektudvikling med blik for risikoafdækning bl.a. økonomi, ressourcer o.lign.
  • I samarbejde med afdelingschefen medvirke i den daglige planlægning, opfølgning og ressourcestyring på aktiviteter omkring byggeri
  • Monitorere afdelingens bygningsrelaterede projekter i forbindelse med ledelsesrapportering
  • Anskaffe system til rapportering til dataindsamling og projektstyring (projektrapporteringssystem)
  • Arbejdstilrettelæggelse og prioritering af opgaver
  • Stedfortrædende afdelingschef ved Bygge- og Anlægschefens fravær.

Vi søger en erfaren medarbejder, som

  • Har uddannelse som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med projektledelse
  • Ser muligheder og potentialer
  • Tænker strategisk og langsigtet
  • Har gode kommunikationsevner i skrift og tale

Du vil blive en del af Bygge- og Anlægsafdelingen, hvor du vil få 25 faglige kompetente kollegaer med baggrunde som arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører mm. I Bygge- og Anlægsafdelingen arbejder vi intenst på at udvikle og professionalisere afdelingen, vores processer og vores medarbejdere. Vi arbejder i teams for at kunne understøtte og supplere hinanden. Vi sigter efter at blive en veldreven bygherre organisation, og du skal være indstillet på at bidrage positivt til denne udvikling.

Vi tilbyder en fast stilling, god arbejdsplads, løn efter gældende overenskomst med pension mv., fleksible arbejdstider, kantineordning mv.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 21.

Center for Arealer og Ejendomme er en facility managementcenter under udvikling, og omfatter både anlæg, byggeri, drift og service. Bygge- og Anlægsafdelingen består af ca. 25 medarbejdere og har et årligt anlægsbudget på ca. 150 mio. kr. og et driftsbudget på knap 60 mio. kr. Afdelingens ansvarsområder vedrører alt fra nybyggeri til vedligeholdelse og projektledelse.

Ansøgningsfrist: 17. juni 2017 kl.: 12:00

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte

Inger Dreyer
Afdelingschef
Tlf.: 45 97 35 82
Tlf.: 23 23 34 75

Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk.
Du kan søge elektronisk ved at trykke på knappen “Søg stillingen” neden under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.

Lyngby-Taarbæk kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

  

Følg os på Facebook - Og få nyheden når den er ny!