Kæmpe triathlon-stævne påvirker trafikken


Det vil unægtelig gå ud over den almindelige trafik når et af Danmarks største triathlontævner på den halve Ironman-distance finder sted her i området på søndag.

Flere end 1000 triatleter er med til Deloitte Øresund Triathlon, der begynder med 1900 meter svømning i Skovshoved Havn, hvorfra også den 90 km lange cykelrute begynder og slutter, inden de 21,1 km løb skal forceres op og ned af Kystvejen fra Klampenborg og ned til området ved Charlottenlund Fort. En 7 km strækning der skal løbes tre gange.

De berørte veje er:
Skovshoved Havn – Strandvejen – Hvidørevej – Christiansholmsvej -Klampenborgvej- Hjortekjærsvej – Rævehøjvej – Lundtoftegårdsvej -Akademivej -Lundtoftevej -Nøjsomhedsvej -Ørholmvej -Skodsborgvej -Kongevejen – Hørsholm Kongevej–Rungstedvej­ – Folehavevej.

Tidsrum for lukning af cykelruten 06.30-12.00.
De første ryttere vil være på ruten klokken 07.30 og de sidste kommer forbi klokken 12.00.

Deloitte Øresund Triathlon arrangeres af Gentofte Triathlon Klub.

  

Følg os på Facebook - Og få nyheden når den er ny!