Der kommer til at være lidt trafikale ændringer i forbindelse med afviklingen af Cykelstafetten Spar Nord i Rudersdal den 4. juni 2017, hvor ruten kommer ind i Lyngby-Taarbæk kommune.
På Kongevejen mellem Virum og Holte vil der allerede fra om lørdagen være ændringer fra omkring kl. 16. Det vil være muligt for alle beboere at komme til og fra deres bopæl – også med bil. Flere steder er der dog omkørsel eller ensretning, så man må forvente ekstra køretid. Der er trafik-officials på ruten til at sørge for, at trafikreguleringen foregår sikkert.
Ambulancer, beredskab, hjemmepleje og andre former for livsvigtig hjælp kan altid komme frem, og cykelløbet vil blive stoppet, hvis der kommer udrykningskøretøjer på ruten.
Selve cykelløbet starter kl. 10 søndag og slutter kl. 15.
Omlægning af trafikken
Kongevejen lukkes i det ene nordgående spor fra Virum til Holte fra lørdag den 3. juni kl. 16 til søndag den 4. juni kl. 6. Begge spor i nordgående retning fra Virum til Holte lukkes fra søndag den 4. juni kl. 6 til kl. 21. Det sydgående spor fra Holte til Virum deles i to, og der er dobbeltrettet trafik søndag den 4. juni kl. 6 til kl. 21.
Dele af VM-ruten bliver ensrettet eller lukket søndag den 4. juni fra kl.9 til kl.16.
· Øverødvej er ensrettet fra Vangebovej til Kongevejen mod vest. Der er omkørsel via Rudersdalsvej.
· Vejene er ensrettet mod øst på denne strækning: Vangebovej til Mothsvej – til venstre ad Mothsvej – op ad Søllerød Slotsvej – til højre ad Søllerødvej – til venstre ad Attemosevej – til højre ad Egebækvej til Rundforbi Idrætsanlæg.
· På Rundforbivej fra Egebækvej til Kirkeåsen kan man køre i begge retninger. Fra Skodsborgvej til Kirkeåsen er der ensrettet imod øst.
· Skodsborgvej fra Ørholmvej til Rundforbivej har dobbeltrettet trafik.
· Skodsborgvej er spærret for kørsel fra Ørholmvej til Kongevejen. Der er omkørsel via Teknikerbyen – Bredevej.
· Tilkørsel til Helsingørmotorvejen imod nord sker som normalt fra Skodsborgvej eller via Kirkeåsen – Nærum Hovedgade.
Se flere oplysninger om trafikale ændringer på kommunens hjemmeside.
Følg os på Facebook - Og få nyheden når den er ny!


