Siden Akuttelefonen 1813 blev indført i Region Hovedstaden nytårsdag 2014, har regionen sat sig nogle ambitiøse mål for både ventetid og kvaliteten af visitationen på Akuttelefonen.
Og i en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen fremgår det da også at selvom ventetiden klart er forbedret, så er regionen ikke helt i mål endnu, hvad angår ambitionen om at 90 pct af alle opkald til 1813 skal være besvaret indenfor tre minutter.
Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) understreger, at vi skal kunne være trygge ved, at vi får den rette hjælp, når vi bliver akut syg eller kommer til skade i Danmark:
– Derfor skal 1813 naturligvis levere høj kvalitet, og derfor har vi i Region Hovedstaden sat så ambitiøse mål og følger udviklingen meget tæt politisk, Sophie Hæstorp Andersen. Hun er glad for at Rigsrevisionen nu har anbefalet en grundig analyse af alle fem regioners visitation – for at lære af hinanden og udveksle viden på tværs af regionsgrænser.
– Det har vi i Region Hovedstaden ønsket hele tiden, så vi kan sammenligne og lære af hinanden. Det vil kun være til fordel for borgere i alle regionerne, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Følg os på Facebook - Og få nyheden når den er ny!


